Snotnæse

Ja, så meldte efteråret sit komme med regn og blæst, og jeg har lagt mig med forkølelse.

Jeg har brugt dagen i sengen med min ipad, bøger, the og strepsils.. Dem med honning og citron.

Jeg mister altid appetitten, når jeg er syg, og har levet det meste af dagen på kartoffel/porre suppe med creme fraiche.

Og jo jo, det lyder da hyggeligt at ligge under dynen, når regnen vælter ned derude, men det er rent udsagt hamrende kedeligt. Min kæreste er taget afsted på ferie, denne gang til malaga for at køre motorcykel, så der er ingen til at distrahere mig fra min løbende næse.

Jeg har ellers altid elsket efteråret.. Det gule og røde blade, den første kulde, der bider i kinderne, æblerne, de tykke sweatere, tågen og den blege dis, der ligger over markerne om morgenen. Men i år er jeg ikke helt klar til det endnu, jeg synes lige at kirsebærtræerne ved parkeringpladserne har stået i et stort lyserødt flor.

Jeg arbejder for tiden i en boghandel på nørrebro og bladene har hvivlet ind i butikken hele ugen sammen med våde og vindblæste kunder i regntøj.. Regntøjet og bladene er en evig påmindelse om årstidernes skiften.

De ser alle sammen meget lettede ud over at være kommet ind i ly.. Kunderne. Jeg selv har altid følt en mærkelig ro, når jeg kommer ind blandt bøgerne. Jeg elsker at kigge på dem, at læse bagsiden, at stille dem på plads i reolen og hive andre ud igen. For mig er der noget terapeutisk over bøger, på samme måde som med blomster. Og det er nok godt det samme eftersom jeg er i boghandlen som det første spæde forsøg på at vende tilbage fra min sygemelding.. Til livet udenfor mine vinduer.. Til travlheden, til det at skulle noget. Det værste ved at være syg i længere tid er at man mister fornemmelsen af at være en del af noget.. Samfundet, maskinen, der driver hjulene rundt, travlheden, produktiviteten.. Effektiviteten.. Jeg ved ikke hvilke ord, der er de rigtige at beskrive det med.. Jeg  ved bare, at man mærker det tydeligst mandag morgen, i myldretrafikken, hvor alle haster et sted hen for at tilbringe dagen med noget, jeg ikke er en del af.

Det føles utroligt godt igen at kunne komme ud og gå på arbejde.. Selv om jeg stadig skal passe på mig selv, være forsigtig, ikke overanstrenge mig, tage de sikre valg. Så jeg glæder mig faktisk til at blive rask igen og kunne komme op fra min seng.