Snotnæse

Ja, så meldte efteråret sit komme med regn og blæst, og jeg har lagt mig med forkølelse.

Jeg har brugt dagen i sengen med min ipad, bøger, the og strepsils.. Dem med honning og citron.

Jeg mister altid appetitten, når jeg er syg, og har levet det meste af dagen på kartoffel/porre suppe med creme fraiche.

Og jo jo, det lyder da hyggeligt at ligge under dynen, når regnen vælter ned derude, men det er rent udsagt hamrende kedeligt. Min kæreste er taget afsted på ferie, denne gang til malaga for at køre motorcykel, så der er ingen til at distrahere mig fra min løbende næse.

Jeg har ellers altid elsket efteråret.. Det gule og røde blade, den første kulde, der bider i kinderne, æblerne, de tykke sweatere, tågen og den blege dis, der ligger over markerne om morgenen. Men i år er jeg ikke helt klar til det endnu, jeg synes lige at kirsebærtræerne ved parkeringpladserne har stået i et stort lyserødt flor.

Jeg arbejder for tiden i en boghandel på nørrebro og bladene har hvivlet ind i butikken hele ugen sammen med våde og vindblæste kunder i regntøj.. Regntøjet og bladene er en evig påmindelse om årstidernes skiften.

De ser alle sammen meget lettede ud over at være kommet ind i ly.. Kunderne. Jeg selv har altid følt en mærkelig ro, når jeg kommer ind blandt bøgerne. Jeg elsker at kigge på dem, at læse bagsiden, at stille dem på plads i reolen og hive andre ud igen. For mig er der noget terapeutisk over bøger, på samme måde som med blomster. Og det er nok godt det samme eftersom jeg er i boghandlen som det første spæde forsøg på at vende tilbage fra min sygemelding.. Til livet udenfor mine vinduer.. Til travlheden, til det at skulle noget. Det værste ved at være syg i længere tid er at man mister fornemmelsen af at være en del af noget.. Samfundet, maskinen, der driver hjulene rundt, travlheden, produktiviteten.. Effektiviteten.. Jeg ved ikke hvilke ord, der er de rigtige at beskrive det med.. Jeg  ved bare, at man mærker det tydeligst mandag morgen, i myldretrafikken, hvor alle haster et sted hen for at tilbringe dagen med noget, jeg ikke er en del af.

Det føles utroligt godt igen at kunne komme ud og gå på arbejde.. Selv om jeg stadig skal passe på mig selv, være forsigtig, ikke overanstrenge mig, tage de sikre valg. Så jeg glæder mig faktisk til at blive rask igen og kunne komme op fra min seng.

Øhh indflydelse?

Kan man få minus i sin Klout score??

For så er det det jeg har.. :-)

Dem af jer, der ikke kender til Klout, tjek http://klout.com/home

hvaa...hvor skal vi hen du??

Mandag aften, min kæreste er taget en uge på kursus i München, der er intet godt i fjernsynet, og jeg sidder og har lidt ondt af mig selv.

 

Jeg har været til karriererådgivning hos min fagforening i dag. DM. Og kan ikke sige, at jeg har noget at udsætte på dem eller deres professionalisme.. De havde nok bare ikke bedre råmateriale.. aka mig.

 

Kender I det, når man stopper op for at tage bestik af sit liv og ender med at spørge, hvad der blev af alle ens drømme og håb for fremtiden? Sådan har jeg det lige nu. Jeg fylder 27 år i slutningen af denne måned, og jeg mangler stadig den jordomrejse, som jeg drømte om og den kandidatgrad, som jeg havde satset på ville være i hus nu. Tilgengæld har jeg haft den tvivlsomme fornøjelse af at have gået igennem en grim depression og senere en sygemeldning med stress og angst. Jeg synes, at jeg i de senere år har måttet kæmpe med mere end min portion af modgang.

 

Efter den omgang må noget bare godt flaske sig for mig. Jeg skal snart i gang med at søge arbejde igen, hvilket er lidt op ad bakke i disse tider.

Måske skulle man være blevet maskinmester lige som min kæreste. Der er ikke mangel på job. Han blev færdig sidste år og vandrede direkte ud i fast arbejde. På den anden side ville man skulle klare sig igennem fire og et halvt år med bøger om el og ventilation og olieblandinger. Så den ide er nok dødfødt på forhånd... For slet ikke at tænke på, at man skulle have siddet i lokale med 16 mænd, som efter min kærestes eget udsagn fordrev tiden med pruttekonkurrencer. Det er en oplevelse, som jeg helt sikkert godt kan være foruden.

 

Anyway, jeg satser stærkt på, at der ligger lys forude i mit syvogtyvende år.

 

 

Måske burde man bare gå i seng...

Er man mærkelig når man klokken halv fire danser alene rundt i sin lejlighed efter alle gæster er gået hjem? Eller har man bare nogle trætte venner? Ved det ikke lige...

Det eneste, jeg har

Jeg føler mig ofte utilstrækkelig, når jeg bevæger mig rundt på andres blogs. De har alle sammen et tema, ofte med et kreativt udgangspunkt, og det kan jeg personligt ikke matche.

Jeg har aldrig følt noget særligt behov for at strikke, hækle eller lave smukke papirklip. Jeg bager ikke kager og udsmykker dem og mode interesserer mig ikke nok til at jeg gider skrive om det.

Da jeg var mindre tegnede jeg lidt.. Men jeg har aldrig rigtig forfulgt det.

Det eneste jeg har er bogstaverne og tankerne i mit hoved.

Tanker har jeg mange af.. Så vidt jeg forstår skulle der løbe mellem 60.000 og 100.000 tanker igennem vores hoved på et døgn.. Jeg er sikker på, at der er flere tanker i mit hoved end det. Desværre er størstedelen af dem bare genbrug.. Tanker, jeg har tænkt og bekymret mig over flere gange før.

Hvor ville det være befriende, hvis man kunne tro på, at der var nogen derude, som oplevede noget af det samme, som kunne genkende sig selv i mine tekster, nogen som rent faktisk synes, at det jeg skriver er interessant og vedkommende.

Nye kælenavne

Min kæreste er god til at komme op med alternative kælenavne til mig, nogle mere charmerende end andre.

Denne aften er favoritten: Pot belly pig :-)

http://www.freefoto.com